/media/2162/en-smuk-dokumentar.jpg

Spar penge og besvær: lej et genbrugstelt

Igennem vores nye, skønne samarbejdspartnere Utopia Camping kan du leje et telt på pladsen – det skåner miljøet og din ryg!

Skrevet den: 27. maj

Hidtil har det været sådan på Smukfest, at man enten køber et officielt Hotelt, der er slået op på forhånd, eller at man finder en ledig plet på campingområdet og slår sit eget medbragte logi op.

Nu får du en tredje mulighed, hvis du vil campere på festivalen:

  • Reserver et telt online
  • Afhent det på campingområdet, når du ankommer
  • Slå det op
  • Fest løs i en uge!
  • Pil det pænt ned igen, når du skal hjem
  • Aflever det, hvor du hentede det inden festivalen
  • Så får du nogle af dine penge retur, og miljøet smiler!


Utopia Camping blev stiftet i 2012 af to idealistiske fyre fra Berlin. Siden da har de udbredt deres koncept til en række store, etablerede festivaler i Europa, og Smukfest er den første danske samarbejdspartner.

Utopia udlejer brugt campinggrej, som er 100% i orden, rent og pænt.

 
Du kan reservere et telt på deres website her senest 27. juli 2015.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?