/media/2677/randi-burhan-g-_dsc1948.jpg

Torsdag, fredag og lørdag udsolgt

Rekordmange var klar i dag, på åbningsdagen for salg af endagsarmbånd til Smukfest. Efter få timer er der kun enkelte antidagligdage tilbage på hylden: Onsdag og søndag.

Skrevet den: 8. februar

Der var rift om billetterne, da vi i dag åbnede for endagssalget på shop.smukfest.dk. Først fredag, dernæst lørdag og torsdag blev udsolgt på få timer. Det sker i kølvandet på et heftigt salg af partoutbilletter, der tog sølle 5 timer! Meget overvældende alt sammen, og en tillid og kærlighed, der forpligter!

Du kan allerede nu orientere dig i årets line-up, og hvilke dage de enkelte artister spiller. Langt de fleste optrædende er booket og offentliggjort påsmukfest.dk/musik – cirka 100 acts fra ind- og udland.

Husk også, at endagsarmbånd til onsdag, torsdag, fredag og lørdag giver adgang til mange gode ting HELE ugen: Camping, fest og hygge i Sherwood, shuttlebus og parkering samt hele warm-up-programmet på KærligHeden, Live Camp.

Du kan som nævnt fortsat sikre dig billet til onsdag eller søndag på Smukfest 2017.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?