/media/3614/header_fiat2.jpg

Vind fri Smukfestbil i en måned!

Drop periodekort og cykelture i sjaskvejr for en stund – nu kan du vinde en måneds fri bil. Og ikke "bare" en bil: Unik, kørende artwork i form af en håndmalet Fiat 500. Nem at parkere, nem at holde af!

Skrevet den: 29. oktober

I perioden 29. oktober - 7. november 2017 kan du deltage i en konkurrence på Smukfests Facebook-side, hvor gevinsten er en måneds fri kørsel i en lækker Fiat 500 fra Lindholm Biler.

Den lille, fine bil emmer af antidagligdag, den er nemlig håndmalet af Galleri Grisk i Aarhus. Under Smukfest 2017 gav kunstnerne Treze og Malakkai bilen en ordentlig omgang kunstfærdig kærlighed – den er helt unik! Måske så du selv, at de stod og smukkeserede den ved Capriindgangen?

Deltag i konkurrencen her, vi skal bare vide, hvor du vil køre hen og sammen med hvem, så er du med >

Vi finder i alt seks vindere, og når alle har haft en måneds kørsel på skift, sælges bilen på auktion til fordel for Smukfonden. Det sker i juni 2018, mere info om auktionen følger.

Tjek lige konkurrencebetingelserne her >

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?