/media/1164/header_bar2.jpg

Oplevelser
i oplevelsen

Temabarer

Er du nyudklækket smukling, eller er du som en af de mere garvede festivalsgængere på udkig efter nyt land at betræde? Her er et par highlights fra skovens store ocean af barer, diskoteker og hæng-ud-steder.

Smukfest er ikke "bare" koncerter under åben himmel og blandt grønne trætoppe. Skoven byder også på et utroligt byliv til trods for dens naturlige rammer. Tre af skovens mest populære barer hedder Reeb Bar, Phustage og Club 86.

Reeb Bar

Reeb Bar er en ny bar fra 2016, som ligger i Stjerneområdet med en fantastisk udsigt til Stjernescenen. Selve baren er lavet af genbrugstræ og intet mindre end 4 kilometer reb. Du kan få drinks, spande og øl - og så er der selvfølgelig beerpong, underholdning og en masse andet om eftermiddagen, hvor du også har mulighed for at sidde ned. I trækronerne kan du nyde de smukke Royal lamper. Specielt designet til festivalen af Frandsen Group.

Phustage 

Phustage er en meget alsidig bar, som har tradition for at skifte tema. Sidste år kunne den foreksemepel byde på rendyrket 90'er fest med et vildt line-up der blandt andet bød på Hampenberg og Rene Dif bag dj-pulten. 

Club 86

Festen fortsætter i endnu højere gear på det visuelle vidunder vi kalder for Club 86, hvor den mest moderne teknologi i form af visuals og lamper møder øjeblikkets musik. Stilen er Trap, Twerk, R’n’B og lyden fra storbyen. Der er DJ’s på fra kl 17-03.

Hvad så med alt det andet?

Udover de to helt nye barer er der også gjort lidt lækkert ved nogle af Smukfests ældre spillere. Du skal f.eks. komme forbi nye udgave af den traditionsrige Royal-bar i Sherwood. Nu hedder den Wunderbar, og den ser SÅ godt ud - det bliver viel spass! 
 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?