/media/1164/header_bar2.jpg

Oplevelseri oplevelsen

Temabarer

Er du nyudklækket smukling, eller er du som en af de mere garvede festivalsgængere på udkig efter nyt land at betræde? Her er et par highlights fra skovens store ocean af barer, diskoteker og hæng-ud-steder.

Smukfest er ikke "bare" koncerter under åben himmel og blandt grønne trætoppe. Skoven byder også på et utroligt byliv til trods for dens naturlige rammer. To af skovens nyeste barer hedder Phustage og Club 86.

Phustage 

Sidste år hed den Phustage54 - men har i år smidt tallet, for istedet at hellige sig et af Smuklingenes yndlingsårtier. Phustage byder i år på rendyrket 90’er fest med fuld skrald på. Der bliver DJ’s på fra kl. 17-03 og programmet ser således ud:

  • Onsdag: Peter Sax + Lars J
  • Torsdag: Glæd dig til et brag af en fest med Povlsen & Holm, der gentager deres Smukfest- og P3-succes med en super fed 90’er fest
  • Fredag: kommer Rene Dif fra AQUA og giver den som gæste-DJ i to timer
  • Lørdag: Har vi helt eksklusivt fået Hampenberg (yes, manden bag "Love In Siberia", "Grab That Thing" og "You´re A Star) til at lave et super 90’er set sammen med Mads Laumann. 

Club 86

Festen fortsætter i endnu højere gear på det visuelle vidunder vi kalder for Club 86, hvor den mest moderne teknologi i form af visuals og lamper møder øjeblikkets musik. Stilen er Trap, Twerk, R’n’B og lyden fra storbyen. Der er DJ’s på fra kl 17-03 og programmet ser således ud:

  • Onsdag: Greven & Birkelund
  • Torsdag: Peter Sax + Lars J
  • Fredag: Fabian Mazur
  • Lørdag: Har vi helt eksklusivt fået DJ Aligator til at lave et fedt show for os på Smukfest

Der er også blevet hamret og sømmet og limet og lappet, så alle Vodka Juice barerne nu ser endnu smukkere ud! De skønne Appelsin-boder har desuden fået et par små søskende, nemlig de sprøde Applebite-barer. Konceptet er stort det samme som i appelsinbarerne – bare med æwler!

Hvad så med alt det andet?

Udover de to helt nye barer er der også gjort lidt lækkert ved nogle af Smukfests ældre spillere. Du skal f.eks. komme forbi nye udgave af den traditionsrige Royal-bar i Sherwood. Nu hedder den Wunderbar, og den ser SÅ godt ud - det bliver viel spass! 
 

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?