/media/3756/tenthouse_header.png

Tenthouse

Tenthouse er for dig, der elsker stemningen på campingpladserne og at sove i det fri, men som samtidig er blevet lidt for magelig til at bo i telt.

OBS! Tenthouse til Smukfest 2018 er udsolgt.

Tenthouse er en top-tunet udgave af 80’ernes telttrailer og er, som navnet indikerer, en underfundig blanding af et telt og et hus. Når du lejer et Tenthouse, får du:

  • Aflåselig indgang
  • Indlagt lys og strøm så du kan holde telefonen i live
  • 135 x 200 cm madras på en fast bund hævet over jorden
  • God plads til bagage
  • Aflåselig safetybox
  • Indbyggede øl-holdere og andre bekvemme detaljer i din festivalbolig!

Placering

Tenthouse er placeret på Stadion, der ligger dejligt tæt på festivalpladsen. Der er toilet- og badefaciliteter, og du kan købe morgenmad på stedet. Skal der ske lidt ekstra, kan du gnide søvnen ud af øjnene, mens du går den korte vej til Sølundindgangen, hvor der er masser at vælge imellem af både mad og drikke. Hele Stadion er omkranset af skov, så der er læ og idyl for alle pengene. Et rigtigt hyggeligt sted, og et af de mere rolige campingområder på Smukfest.

Plantegning

Et Tenthouse er 140 cm højt, måler 160 x 210 cm i grundplan og har plads til to personer: 

"Vi vil gerne bo sammen"

Smukfest hylder det gode naboskab, så hvis I er en flok, der gerne vil ligge i lejr sammen i jeres Tenthouse, klarer vi det for jer.

Det er ikke sikkert, samtlige Tenthouse i lejren bliver direkte naboer. Men vi garanterer, at der højest er en brandvej imellem, og så har I jo samtidig et sted at mødes.

Til formålet findes der et digitalt lejrsystem. Her skal I blot indtaste stregkode-numrene på de Tenthouses, I gerne vil have placeret i umiddelbar nærhed af hinanden. Alle, der har købt et Tenthouse vil få en mail, når hjemmesiden er klar til at registrere jeres naboønsker. Det vil typisk være engang i juli.

Ankomst og adgang

Inden festivalen går du ind på smukfest.dk og indtaster din stregkode fra din Tenthouse-billet. VUPTI, så vil du  få oplyst nummeret på lige præcis dit Tenthouse. Så drager du mod Smukfest og smutter lige forbi CanSleep-receptionen ved Skanderborghus, hvor du får udleveret din Tenthouse nøgle. HUSK din billet – det er helt fint at fremvise den på telefonen. For at få adgang til Tenthouse-området, skal man ligesom på alle de andre campingområder have et gyldigt festivalarmbånd. 

Og så flytter du bare ind og nyder en herlig uge! 

/media/1157/side_tenthouse.jpg
Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?