/media/1195/header_camping2.jpg

SpaceCamp

SpaceCamp er for jer, der kræver plads. For jer med store armbevægelser. For jer, der gerne vil ligge i lejr med alle efterskolevennerne, gymnasieklassen, soldaterkammeraterne eller ekskæresterne...

Med SpaceCamp reserverer I et stykke af vores allerbedste pløk-jord, så I kan komme dryssende, som det passer jer. Det eneste krav er, at I ankommer senest mandag den 7. august kl. 14.00, hvor vi ellers lader andre festivalglade mennesker flytte ind på de tomme pladser i jeres Space.

SpaceCamp er placeret på festivalens party-uartig område KærligHeden, hvor musikerne på LiveCamp kickstarter festivalen allerede tre dage før, det går løs i Bøgeskoven. Her er barer og boder en masse, finurlige installationer og overraskende arrangementer og en Smukbold-turnering, hvor vinderholdet bliver sendt til de varme lande. Og så har vi slet ikke nævnt stranden med palmer og sand, badebro, nøgenløb og meget, meget mere.

KærligHeden er placeret to kilometer fra festivalpladsen, men de gratis shuttlebusser kører i døgndrift og fragter jer ind til festivalpladsen hurtigere, end du kan nå at sige "prøliåhørheregå"!

Bemærk: Space Camp til Smukfest 2017 er udsolgt.  

Feltstørrelser

En SpaceCamp består af et kvart campingfelter kaldet en ”brik”, og har en størrelse på ca. 125 m2. Hvor mange telte, der er plads til i en brik, afhænger selvsagt af, hvor store jeres telte er. Men gennemsnitsstørrelsen på et telt er omkring 12 m2, hvilket så vil give plads til 10 telte i en brik. Brikkerne er ikke nødvendigvis kvadratiske, og længde/bredde kan variere, hvorfor indretning af campen må foregå på stedet og efter vagternes anvisninger.

Bemærk, at den maksimalt tilladte teltstørrelse er 16 m2 inkl. fortelt - ligesom for alle andre, der har eget telt med.

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?