/media/1279/18104_-2.jpg

Overnatning

hummelHouse

Hvad kunne være mere antidagligdagsk end at bo i en gigantisk skotøjsæske? hummelHouse er placeret på Stadion, og hver æske har plads til to sæt festivalfødder.

I et finurligt samarbejde med hummel har vi udviklet en række labre skotøjsæsker til at bo og sove i på Smukfest. Æskerne blev første gang testet på Smukfest 2015 og var så populære, at de kom igen året efter. I 2017 vil disse herlige sneakerpaladser igen stå på Stadion!

Stadion er i øvrigt et af de dejligste campingområder, hvor du også finder Tenthouses og Hotelte. Stadion-området ligger tæt på festivalpladsen, og der er selvfølgelig toilet- og badefaciliteter. Du kan købe morgenmad tæt på, og skal der ske lidt ekstra, kan du smutte hen til Sølundindgangen, hvor der er masser at vælge imellem.

Et hummelHouse måler indvendigt 2,46 meter i længden, 1,3 meter i bredden og 1 meter i højden. Madrassen, der følger med, fylder næsten hele gulvet. Du skal selv have sovepose eller dyne med. Der er indlagt strøm i hummelHouse, så du kan lade telefonen op eller sætte en lille medbragt lampe til. Æsken har et lille vindue og selvfølgelig en dør, der kan låses.

Skotøjsæsken er beregnet til to personer, men hvis I føler for at ligge på siden en uge, og derfor godt kan klemme en tredje person ind, skal I være så hjerteligt velkomne!

Bemærk: hummelHouses til Smukfest 2017 er udsolgt.

Den umanerligt charmerende håndboldspiller Lars Christiansen kom på et besøg i skotøjsæskerne, da de første gang blev taget i brug. Sød som han var, havde han medbragt godt humør og en kasse øl! Se klippet, hvor han overrasker 6 hummelHouse'ere på KærligHeden:

 

 

Se kontaktoplysninger

Vi bruger cookies på smukfest.dk til trafikmåling og optimering af sitet – er det fino-bambino med dig?