Atmosfæren
Det store fællesskabstelt på Mark 1

Atmosfæren er det store fællesskabstelt på KærligHedens Mark 1. 

Her kan du starte dagen med en god film til morgenbio eller slå dig ned, når Pluto TV hver dag viser reality. Fællesskaberne finder du også i Atmosfæren, hvor de disker op med alt fra fællessang, quizzer, bingo og Silent Disco – blot for at nævne lidt af alle herlighederne.

Det er her, du kan chille med lidt mad og drikke, grine med vennerne og feste løs om aftenen. Når mørket falder på, forvandler teltet sig nemlig til et farverigt univers, hvor frivillige DJs fra festivalens spillested, Walthers Musikcafé, sørger for at sparke gang i festen.

Kig forbi fra kl. 09.00 hver dag. Teltet lukker først ned for aktiviteterne omkring midnat.