/media/3730/header_gladefolk.jpg

"Jeg vil meeeeed!"

Partoutarmbånd til #SMUK18 blev revet væk i løbet af 90 minutter, da de blev sat til salg. Det er temmelig vildt, men det betyder ikke, at du ikke også kan nå at komme med. Det er nemlig ikke det samme uden dig!

Der er stadig mulighed for at sikre dig adgang til årets fest i Bøgeskoven med et onsdags-, lørdags- eller søndagsarmbånd. Udover en masse dejlig stemning kan du disse dage opleve kunstnere som Britney Spears (onsdag), den amerikanske rapper, Kendrik Lamar (lørdag) eller den folkekære Rasmus Seebach (søndag). Du kan surfe hele programmet igennem lige her

Der er også mulighed for at skrive sig på venteliste til en partoutbillet eller et de udsolgte endagsarmbånd i Smukshoppen. Det koster ikke noget, og det er slet ikke umuligt at købe ad denne vej – og til samme pris som alle andre. 

Vi glæder os helt enormt meget til at tage hul på den 39. sæson af Danmarks Smukkeste Festival, forhåbentlig sammen med dig!

Se kontaktoplysninger