/media/3729/header_badesoe.jpg

Ratebetaling

December og januar kan tage hårdt på budgettet. Derfor er det muligt at købe de fleste boforms- og armbåndstyper til Smukfest og betale i fire rater. Her kan du læse mere om, hvordan det foregår.

Når du på smukshop.dk finder dit armbånd eller din boform, skal du bare putte den i kurven og gå til kassen. Her kan du tilvælge at betale ét eller flere produkter i rater.

For alle ratebetalte produkter gælder pr. ratebetalt produkt:

Normalpris +200 kr. i gebyr. Ratekøbet er således 200 kr. dyrere end hvis du betaler billetten/boformen straks ved din bestilling, svarende til de fire rategebyrer á kr. 50.

 

For partoutarmbånd gælder følgende:

  • Første ratebetaling sker ved køb.
  • 2. ratebetaling 2. januar 2019
  • 3. ratebetaling 1. februar 2019
  • 4. ratebetaling 1. marts 2019

For endagsarmbånd gælder følgende:

  • Første ratebetaling sker ved køb.
  • 2. ratebetaling 1. marts 2019
  • 3. ratebetaling 1. april 2019
  • 4. ratebetaling 1. maj 2019

For boformerne gælder følgende:

(Hotelte, campingvognsplads, Tenthouse, hummelHouse, Spacecamp, Tipi, Paphus og Cansleep)

  • Første ratebetaling sker ved køb.
  • 2. ratebetaling 1. april 2019
  • 3. ratebetaling 1. maj 2019
  • 4. ratebetaling 3. juni 2019

Det er ikke muligt at betale raterne før tid, så går der bare ged i det. Vær obs på, at dit armbånd/boformen kan først overdrages eller videresælges, efter 4. og sidste rate er betalt. 

Efter endt betaling værdisættes en ratebetalt billet eller boform som en billet eller boform købt på almindelig vis: Rategebyret dækker udelukkende ydelsen ratebetaling og anses derfor ikke som en del af billettens værdi.

Se kontaktoplysninger