/media/3731/header_aftenkh.jpg

Venteliste og videresalg

Der har, især i de senere år, været rift om billetter og festivalboliger på Smukfest. Her info til dig, der har noget i overskud – eller mangler noget for at gøre den kommende festival komplet!

Til dig, der vil købe

Hvordan kommer jeg på venteliste?
I samme øjeblik, en billet- eller boformstype er udsolgt, kan du skrive dig på venteliste til den. Det sker samme sted, som du ellers ville have trykket for at putte den i din kurv – shop.smukfest.dk. Du kan skrive dig på venteliste til alle de typer, du vil, men kun til 1 stk. af hver. 

Hvordan kan jeg se, hvilket nummer jeg har på venteliste?
Det kan du ikke. Vi giver dig direkte besked, hvis du får tilbudt et køb igennem ventelisten. Hvis du ikke får tilbudt noget, så hører du ingenting. En plads på ventelisten er en chance, i nogle tilfælde en god, slet ikke urealistisk én – andre gange noget nær umulig. Skriv dig op så hurtigt som muligt for at højne dine odds.

Hvordan foregår det, hvis jeg kan købe igennem ventelisten?
Så får du en mail igennem Smukshoppen om, at du har fået noget tilbudt. Du har et afgrænset tidsrum til at takke ja, før det udløber og tilbuddet går videre til den næste på ventelisten. 

Hvem er det, der sælger mig en billet/boform på ventelisten?
Det kan være en anden Smukling, der har noget tilovers, det kan også være Smukfest, der har frigivet et lille antal fra en sikkerhedspulje. 

Jeg har kontakt til én, der gerne vil sælge mig armbånd/boform. Hvad gør jeg?
Du køber IKKE et udprint af en kvittering eller noget i den stil. Det eneste gyldige, der findes indtil det bliver sommer, er digitale produkter på Smukshoppen. Først til sommer frigives print-selv-billetter på boformer, og festivalarmbånd sendes ud med posten.

Sælger skal altså overdrage sit digitale produkt til dig, vælg "Overdragelse mod betaling". Først opretter du en konto på shop.smukfest.dk og informér så sælger om, hvilken mailadresse du er oprettet med. Så kan han/hun med få klik overdrage til dig. Prisen kan kun være den oprindelige pris, og handlen igennem Smukfests system er 100% sikkert for både køber og sælger.

Til dig, der vil sælge

Jeg vil gerne annullere mit køb
Der er ikke fortrydelsesret på billetter eller boformer til Smukfest. Men du kan sælge det, du ikke skal bruge, til dem der står på venteliste, hvis nogen er skrevet op og takker ja.

Hvad skal jeg gøre, når jeg vil sælge armbånd/boform til nogen på ventelisten?
Du har et overblik over dine køb på shop.smukfest.dk, når du er logget ind. Hvert produkt kan uden videre overdrages til en anden (med/uden betaling), eller du kan tilbyde produktet til salg for ventelisten. Det vil altid være til pålydende pris. Har du købt i rater, er dette først muligt, når sidste rate er betalt (2. april 2018). Det er anonymt og koster 125 kr. i administrationsgebyr at sælge til ventelisten, som pålægges dig som sælger. Du klikker på "Forsøg salg til venteliste", og så får du besked, når dit emne er solgt. Det er selvsagt kun muligt, når der er udsolgt og nogen på venteliste.

Jeg vil gerne sælge armbånd/boform til én, jeg kender, hvordan gør jeg?
Du kan overdrage dit produkt til en anden via shop.smukfest.dk. Log ind på din konto, så får du overblikket. Du skal bruge mailadressen på den person, der skal modtage armbånd/boform fra dig - og vedkommende skal være oprettet som bruger i shoppen. I kan vælge at knytte en betaling til overdragelsen, en 100% snydefri metode til at handle indbyrdes.

Se kontaktoplysninger