/media/1131/header_gronstue.jpg

Hvordan er jeg grøn på Smukfest?

På Smuk passer vi på hinanden og naturen. Uden bøgeskoven ville Smukfest jo slet ikke være den samme! Derfor har vi lavet en lille guide til, hvordan du er grøn, når du er på festival

Et af de store præmisser for at vi alle sammen kan blive ved med at holde festival i skoven er, at vi passer gevaldigt godt på den. Derfor har vi lavet Genbrugsguiderne, der i sammen med Grøn Stue går all in på secondhand og sortering! Holdet sætter fokus på bæredygtige initiativer, der hjælper med at holde skoven ren og fin. Vi vil gøre det let for folk at sortere deres affald, genbruge deres telte og generelt bare at holde skoven smuk.

For at gøre det ekstra nemt at genbruge, stiller vi 10 genbrugscentraler op på Smukfests campingområder. Her vil der selvsagt være mulighed for at skille sig af med sit skrald på den helt rigtige måde, men også plads til sammen med de frivillige at udtænke nye ideer og løsninger for genbrug på Smukfest. 

Du kan faktisk gøre en kæmpe forskel med en relativt lille indsats! Vi har her samlet et par gode tips til, hvad du kan gøre for at være grøn på Smuk: 

Vælg en bæredygtig boform

Før du overhovedet ankommer på festivalen, er der flere ting du kan gøre, som sikrer overskudsenergi på den anden side af skovdesten. Det grønne campingområde, Skovlunden, er fx fyldt med muligheder for at campere bæredygtigt. Smukfest lejer f.eks. store tipier, der genbruges hvert år. Derudover er der paphusene, som gæsten selv sætter op. De består af kraftigt pap, der kan modstå en hel uges regn. Det er en engangsbolig, men materialet bliver genbrugt til bl.a. toiletpapir efter festivalen. De er udsolgt lige nu – men du kan skrive dig på en venteliste på smukshop.dk.

Tag offentligt transport eller brug samkørsel

Undgå parkeringsbøvl og sæt et grønnere aftryk – tadaa! Hop på bussen, tag toget eller benyt lejligheden til at lære et par nye mennesker at kende gennem samkørsel. Eller gå totalt oldschool og se, om du kan blaffe hele vejen. Skanderborg Kommune er den første officielle blafferkommune i Jylland!  Du kan læse meget mere om transport til festivalen her.  SAMARBEJDE MED GO MORE I ÅR OGSÅ – LINK KOMMER

Køb noget ordentligt campingudstyr

Sorry to break it, men det der telt du køber sammen med to campingstole og en luftmadras til 150 kr. i et supermarked to dage før afgang til festivalen – det kommer højst sandsynligt til at gå i stykker. Det er dyrt at producere, belaster miljøet og er nærmest umuligt at genanvende.

Køb noget ordentligt udstyr til at starte med, så kan du genbruge det flere år i streg. Alternativet kan du købe et opslået Hotelt – de er også lavet af genbrugsmaterialer. Du ejer Hoteltet 100%, når det er købt – så husk at tage det med hjem efter festivalen

OBS: Lader du dit telt ligge på campingområdet efter festivalen, ryger det direkte til forbrænding.

Download ”Skal vi dele?”-app’en

Er du kommet af sted til Smukfest uden dine solbriller? Og har du et par sokker i overskud? Måske er der en, der gerne vil bytte! Smukfest slår et slag for, at vi genbruger og hjælper hinanden, og derfor har vi lavet en dele-app, som kan downloades her!

Her kan alle lægge ting op, som de har i overskud og gerne vil give videre til nogen, som har mere brug for det. Her kan du finde alt fra presenninger og halve dagmar-tærter til røverhistorier og p-piller.

Øget affaldssortering på campingområderne

Festivalen øger hele tiden mulighederne for sortering på campingområderne bl.a. via opsætning af affaldsstativer, der opdeles i fire fraktioner - glas, metal, restaffald og plastik. Derudover har hver campingplads en genbrugsstation, hvor gæsterne kan affaldssortere. Du finder den nærmeste genbrugsstation lige her. Desuden går der frivillige Genbrugsguider rundt og deler Buddy Bobs ud – det er affaldsposeholder i 100% genanvendeligt plast, som gør det lidt nemmere at rydde op efter sig selv i campen.

Donér dit campingudstyr og vind billetter

I 2019 gentager vi sidste års succes med donationskonkurrencen. Om lørdagen og søndagen bliver det muligt at indlevere sit telt, sovepose og liggeunderlag ved alle campingvagtbaser på alle campingområder med telte. Dem finder du lige her. Når man afleverer noget, deltager man i konkurrencen om 2 partoutbilletter og et Tenthouse til næste års festival. Alt campingudstyret doneres til hjemløse. Det er markant federe end, at det bliver smidt ud.

Se kontaktoplysninger