/media/4010/afrojack.png

Afrojack

“From rising hopeful to a true international icon in a decade flat, we’d say the sky’s the limit for the next ten years, but given the current trajectory and pace chances are he’ll be breaking the stratosphere before we finish the phrase” (DJ Mag)

Den hollandske producer, remixer og DJ Afrojack – født i 1988 som Nick Van de Wall – hører til i den række af store hollandske navne, der indtager toppen af verdens elektroniske scene. Afrojack hører i dag til blandt de allerstørste, hvad hans øjeblikkelige placering som #8 på DJ Magazines Top 100 liste tydeligt vidner om. De sidste 10 år har nærmest været ét langt triumftog for Afrojack. Han har headlinet festivaler som Sensation, Ultra Miami, Coachella, EDC Las Vegas og Tomorrowland (hvor han sidste år spillede ikke mindre end 8 gange). Blandt hans mange mange samarbejdspartnere gennem årene finder man Lady Gaga, Madonna, Charli XCX, Pitbull, David Guetta, Snoop Dogg, Martin Garrix og Hardwell. DJ Mag kalder ham “a true innovator in a world so often dominated by carbon copy artists” – og han er bestemt ikke en kunstner, der ligger på den lade side. Bare det sidste års tid har han leveret markante tracks som ”Hands Up” (feat. Hardwell), ”Dirty Sexy Money” (med Charli XCX og French Montana), “Bad Company” (feat. Dirt Caps) og “Helium” (med Sia og David Guetta).

Se kontaktoplysninger