/media/4146/bogfinkevej.png

Bogfinkevej

”…vi er jo bare tre gutter fra Aarhus, som gerne vil fortælle nogle enkle historier om de problemer, vi har med vores kærester og vores liv i det hele taget” (Bogfinkevej om sig selv)

Den er god nok. Der findes faktisk en Bogfinkevej – well, der findes nok ligeså mange som der er pipkvarterer rundt omkring i Danmark. Men lige i dette tilfælde ligger den i Aarhus, og det var netop her de tre grundlæggere af bandet Bogfinkevej - Søren Karim Bech, Laurits Gad og Mads Horsdal – mødtes i et lille musikkollektiv, der skulle vise sig at være den perfekte ramme for trioens musikalske opstart. Søren og Mads kommer fra hip hop-miljøet, mens Laurits er klassisk singer/songwriter med den akustiske guitar som udgangspunkt. Det krævede lige lidt tilvænning for de to rappere – men på magisk vis ramte Bogfinkevej allerede plet med deres allerførste udspil. ”Smilets by” var en ode til hjembyen – og i marts ´16 lagde Bogfinkevej en jamudgave af sangen på YouTube, hvor bl.a. Wafande fandt og delte den og hvor den bredte sig så godt, at det på kort tid blev til mere end 90.000 visninger. Siden er den blevet fulgt op af flere varme tracks som ”Iben Hjejle”, ”Rutine rutine rutine”, ”Solen skinner altid på den anden side af skyerne”, ”Privatfest” og senest ”Ikaros”. Blandt Bogfinkevejs støtter finder man også Steffen Brandt, der har haft dem med på TV-2 turne og om bandet har sagt: ”Der er noget underspillet over den samlede approach, som vi siger, og det er vel egentlig sådan både vi i TV-2 og Bogfinkevej ser os selv. Vi er rimeligt meget nede på jorden.”

Se kontaktoplysninger