/media/4001/dtroit.jpg

D/troit

“…their crisp evocation of 60s black America is worthy of the mighty Dap Tone stable itself…”

Flotte ord til D/Troit fra Clash Magazine, der oplevede den fyrige kvintet til den store branchefestival Eurosonic i januar. D/Troit er her i 2018 i fuldt firspring ude i verden – bl.a. med en større turne i Tyskland og med deltagelse i Tallin Music Week. Alt sammen ovenpå udgivelsen af bandets første fuldlængde album ”Soul Sound System”, der udkom i september sidste år. Gaffa lagde 5 stjerner i deres anmeldelse og skrev bl.a.: ”Du træder ind i butikken og bliver mødt af den varme analoge og luftige lyd, de catchy melodier og Toke Bos vrængende længsel, pakket i lyden af en skamspillet lp fra 60'erne.”

D/Troit blev dannet i København i 2013 af fem venner med fælles ambition om at skabe et soulband. Der blev øvet tæt og intenst for at finde formen og sounden, og undervejs i indspilningerne til debuten tog bandet til Austin i Texas, for dér at lave kor med nogle lokale sangerinder, der havde den rette soul-feeling. Resultatet af anstrengelserne er at finde på debut´EPen "Do The Right Thing" (2015), der bl.a. rummede den fine single "The 45”, som bl.a. P6 Beat har haft på rotationslisten.

D/Troit er: Toke Bo (vokal), Klaus (guitar), Mads (keyboards), Stefan (trommer) og Jackie (bas). Tilsammen leveringsdygtige i Sweet Soul Music - eller som D´Troit selv beskriver hvad det hele handler om: "If you've got soul, you got power, baby / life is love, love is soul / and soul is power!

Se kontaktoplysninger