/media/5303/barbara-moleko-header.png

Barbara Moleko

Efter nogle års pause vendte en af Danmarks største kvindelige stemmer, Barbara Moleko, sidste år tilbage med singlerne ”Gadedreng”, ”Hemmelighed” og ”Den uendelige nat”.

Sangene markerede en ny start og et nyt musikalsk forløb for Barbara Moleko – og var klare udtryk for, at hun stadig har en af Danmarks mest karakteristiske og største stemmer, og så absolut fortsat er relevant på den dansksprogede musikscene.

Danskerne lærte Barbara Moleko at kende tilbage i 2011, hvor hun var den velvalgte duetpartner på L.O.C.s ”Helt min egen”. Ved den lejlighed sagde rapperen de viise ord: ”Barbara har en klang, som aldrig er hørt før. Når hun begynder at synge, kan man høre, det er hende, med det samme - og det er den største værdi, man kan få som sangerinde.” Siden har vi fået masser af hits fra Barbara Moleko, der har hærget radiostationer og hitlister med sange som ”Dum for dig”, ”Helt min egen”, ”Gør mig lykkelig”, ”Paranoia” og ”Tag min hånd”. Flere sider af det store talent blev præsenteret i TV 2s programmet ”Toppen af poppen”, hvor Barbara Moleko i 2014 brillierede med flotte fortolkninger af bl.a. Tøsedrengenes ”Indianer” og Poul Krebs´ ”Sådan nogen som os”. Live er den charmerende sangerinde altid en oplevelse – eller som Gaffa engang skrev i en anmeldelse: ”En livsglad og sympatisk optræden, der går lige i pophjertet.”

Se kontaktoplysninger