/media/5239/barselona_header.jpg

Barselona

”… en gruppe der til stadighed går i nye retninger i bestræbelserne på at forny sig selv musikalsk” (Bandsoftomorrow.com).

Barselona, der består af Rud Aslak og Rasmus Theodor, er historien om et ungt DIY-band, som i løbet af 2017 blev et af de mest lovende navne på den danske musikscene. Det skete på baggrund af bl.a. tre mixtapes, en række udsolgte koncerter over hele landet og festivalgigs på både Roskilde Festival og Smukfest. Siden er det kun gået fremad og duoens energiske og inderlige livekoncerter er blevet deres trademark. På Spot Festival 2018 fik det unge band fem-stjernede anmeldelser over hele linjen - og GAFFA’s læsere stemte lige netop dén koncert ind som den næstbedste koncert på alle landets festivaler i sommeren 2018.

"Det er både debutpladen og den svære toer", sagde Rud og Rasmus til Gaffa, da de i marts udgav hele to albums, hhv. "Legebørn" og "Hjertebank", som deres ambitiøse svar, på de store forventninger der efterhånden var opbygget til dem. Der var efterfølgende flotte anmeldelser til duoen - og bl.a. skrev Soundvenue at "Barselona imponerer med dyster spændvidde på den ambitiøse dobbeltudgivelse", mens Politiken hørte en duo der "træder i karakter som markante stemmer i dansk pop". I Gaffa var der hele 6 stjerner til "Legebørn", der ifølge anmelderen bød på "et overvældende kvantespring fra de tidlige ep'er til et album, der strækker sig fra singlerne "Har været på vingerne" til "Fra Wien til Rom" og viser tydeligt, at Aslak bliver en af vor tids største sangere".

Fra de nye albums var sange som "Du vil forstå" og "Bankende hjerter" nye hits for Barselona - og perfekte follows up til tidligere træffere som "Fra Wien til Rom", ”Hvornår”, ”Barcelona”, ”Et år” og ”Pige og dreng”.

Se kontaktoplysninger