/media/5545/calvinharris.jpg

Calvin Harris

Det er en af den moderne dansemusiks absolutte frontfigurer der nu kan offentliggøres til programmet for Smukfest 2019. DJ, sangskriver, producer, og Grammy-vinder Calvin Harris, har slået verdensrekorder og har indtaget hitlisterne verden over, med sine mange træffere.

Calvin Harris er en af ​​de mest succesfulde kunstnere gennem tiderne, og har igennem sin fantastiske karriere arbejdet med verdensstjerner som Frank Ocean, Pharrell Williams, Rihanna, Katy Perry, og Ellie Goulding, for bare at nævne nogle få. Hans arbejde har høstet en lang række musikpriser og nomineringer - herunder 16 nomineringer til Brit Awards, hvor han i år vandt ”Producer of the Year” og ”British Single” (for ”One Kiss”). Derudover har Calvin Harris bl.a. opnået 14 VMA nomineringer og 5 Grammy-nomineringer - og vandt i 2013 årets video-Grammy for ”We Found Love” feat. Rihanna. Calvin Harris´ single, "One Kiss" (med Dua Lipa) var 2018s bedst sælgende single i Storbritannien. Efter den udgav Calvin Harris hittet ”Promises” (med Sam Smith), der efterfølgende tilbragte 14 uger som nr. 1 på det europæiske airplay-chart. Bare de tre singler Calvin Harris udgav i 2018 er i alt streamet mere end 2 milliarder gange – og samlet set, har han opnået mere end 16 milliarder afspilninger af sine sange og videoer. Det gør Calvin Harris til både en af de mest sete på YouTube og til en af ​​Sony Musics allerstørste streaming kunstnere.

Se kontaktoplysninger