/media/5837/faustix.jpg

Faustix

Det går aldeles fremragende for Faustix i disse år. Han lukkede et stort 2018 med kæmpehittet ”Crying In The Sun” (streamet mere end 9 mio. gange på Spotify) – og med den aktuelle single ”Thorn”, viser han fortsat storform her i 2019.

Med singlerne ”Come Closer” (feat. David Jay) og ”Don´t You Worry" (med Barbara Moleko) brød Faustix for alvor igennem i 2016. De to tracks er tilsammen streamet mere end 15 mio. gange på Spotify og har også ramt dansegulve og radiostationer i ind- og udland. ”Don´t You Worry” sikrede ophavsmanden en nominering til DMA (som Årets Danske Clubnavn) - og ikke mindre end 4 Club Awards ved uddelingen i april. I 2017 kom der også masser af ny musik fra Faustix, bl.a. singlehittet "Wathcing You" (feat. Alvaro), der har passeret 38 mio. streams på Spotify. 

Faustix startede egentlig ud med at være hardcore gamer (med speciale i Counterstrike), før han som nittenårig downloadede et musikprogram. Derfra er det gået ganske stærkt – og det er efterhånden blevet til mere end 40 remixes og et imponerende CV. Faustix har bl.a. samarbejdet med Diplo, han har produceret for Ciara og remixet navne som Major Lazer, Rihanna, Chris Brown og Icona Pop. Og så har han da også remixet for DJ veteranen Paul Oakenfold med så godt resultat, at det førte til en kontrakt med Oakenfolds label Perfecto. Faustix har også lavet musik til Holywood-filmen ”Step Up All In”, til virale kampagner for NIKE, til EA spillet ”NBA 14” og til amerikanske brands som Disney, Activision og ABC Networks.

 

“Crying In The Sun”: https://www.youtube.com/watch?v=xMeKuC2nXyA

Se kontaktoplysninger