/media/5120/karl-william.jpg

Karl William

”…ét langt udbrud af følelser, hvor intet er rosenrødt, men nærmere mudret som hukommelsen efter en bytur”, skrev Soundvenue i deres anmeldelse af debutalbummet ”Placebo”, der med hits som titelnummeret og ”Tale om noget” var endnu et step forward for den unge århusianske sanger.

”Vi glæder os sindssygt meget…”

Ordene er Karl Williams egne og er sagt om hans forventninger til koncerterne i 2019. Hvor Karl William og bandet tager på landevejen med både greatest hits og nyt materiale, som Burhan G-duetten ”Samme vej”, den aktuelle single "Selvom du" og sangene fra det fine 2018-album ”Livet, faldet og alt det andet”.

I 2016 blev Karl William tildelt en af dansk musiks største hædersbevisninger, i form af P3 Prisen. Et foreløbeligt højdepunkt i en karriere der vel nærmest kun har bevæget sig opad. Sammen med sine homies i musikkollektivet Hukaos var Karl William bannerfører for en ny lyd i dansk musik – i Berlingske beskrevet som:  ”en dansk variant af en større international strømning ført an af de canadiske sangere Drake og The Weeknd, der i de senere år har haft store succes med følsomme fraseringer, selvudleverende tekster og et stilet lyddesign fuld af lilla røg og narkotisk slæbende beats.”

For den da bare 20-årige Karl William, var 2014 i den grad året, hvor han nåede det store publikum. Fra ”Døende”-EP'en råspillede P3 singlerne ”Foruden at forgude” og ”Syredronning”. Karl William spillede massevis af koncerter landet over – og der var pris-nomineringer fra både Gaffa, Steppeulven og Danish Music Awards.

 I 2016 kom EPen ”Livet” – og her har Karl William, ifølge Politikens anmeldelse, ”smurt silke på soul i sangene på ny ep, der har fokus på livet.” Det var også her man fandt to af Karl Williams største hits ”Blind igen” og ”Alt er fint”.

Karl Williams stærke fortolkninger i 2017-udgaven af Toppen af Poppen var, sammen med de tre singler det også blev til samme år – ”Forstenet”, ”Lidt af gangen” og ikke mindst kæmpehittet ”Om igen” – med til at sætte yderligt skub i karrieren for den talentfulde Karl William, der nu er klar til at drage på landevejen igen.

Se kontaktoplysninger