/media/5784/kristiankjaerlund.jpg

Kristian Kjærlund

”Det dragende og ikoniske ved popstjernemytologien – det har han. Det er respektindgydende at mærke den der starquality, som det i virkeligheden er” (mentor Thomas Blachman)

”Du er på en eller anden måde født til det der”, sagde Ankerstjerne til Kristian Kjærlund undervejs i dette års X Factor. Og det udsagn vistes sig ganske profetisk – for efter ugelang konkurrence, blev det den 23-årige sanger der løb af med sejren, i dette års udgave af det populære sangshow. Vi har undervejs hørt Kristian synge en lang række andre kunstneres sange - og hver gang gøre det med en helt særlig glød i stemmen. Den er der også på Kristians første originale sang, vindersinglen ”Lost & Profound”, der efter de første par uger på streamingtjenesterne, er afspillet langt over 100.000 gange.

Tiden efter talentshowet er blevet brugt på at lave musik i Sonic Vista Studio på Ibiza med nogle af landets bedste musikere og producere. Her har Kristian Kjærlund fået mulighed for at udfordre sit musikalske udtryk i samarbejdet med Kwamie Liv og producer Nicolai Kornerup.

Her på Smukfest får du lejligheden til at se og høre Kristian Kjærlund i levende live – og ved selvsyn tjekke hans åbenlyse X Factor ud…

Se kontaktoplysninger