/media/5245/marie-bergman_header.jpg

Marie Bergman og Lasse Englund

”Den menneskelige faktor er nemlig afgørende for Marie Bergmans sangunivers. Her bliver både delt ud af knytnæveslag og blide kys” (Gaffa).

I Den Smukkestes yngre år havde Marie Bergman og hendes Magic Body Band (der havde Lasse Englund som suveræn guitarist) vel nærmest status som både festivalens og det øvrige Danmarks yndlingssvenskere – med samme popularitet som eks. Lisa Nilsson, Lisa Ekdahl og Bo Kaspers Orkester har haft det efterfølgende.

Marie Bergman har været professionel musiker siden slutningen af 60erne og hendes markante, powerfulde og mangesidede stemme har været det perfekte omdrejningspunkt, om stilen var jazz, pop, rock, viser eller musicals. Hun har optrådt flittigt i Danmark gennem alle årene, både med band, solo og som gæstevokalist hos bl.a. Radioens Big Band og Allan Olsen. Den meget innovative guitarist Lasse Englund har været Marie Bergmans makker gennem store dele af karrieren og er i øvrigt en meget brugt sideman og producer. Seneste udspil fra Marie Bergman er 2014-albummet ”Den mänskliga faktorn”.

Se kontaktoplysninger