/media/5208/pede_b_header.jpeg

Pede B

”Noget af det bedste musik, som er kommet fra rim-værkstedet”.

Skrev Gaffa om Pede Bs 2018 album ”Over askeskyen 3”. Den gode Pede B har i den grad holdt et meget højt udgivelsesniveau de seneste år, og imponeret det danske publikum med udsolgte koncerter, anmelderroste albums og ikke mindst en imponerende evne til konstant at forny sig. De seneste år har han udgivet førnævnte Vol. 3 i ”Over askeskyen-trilogien”, ”Byggesten” (2015), ”Live fra Roskilde Festival” (2015), ”Gin og Cocio” (2016), ”Sparring” (2017) og den retrospektive samling ”Glemte numre 2004 – 2018”, der udkom sidste år.

Pede B har i årevis været en af de stærkeste hjemlige freestyle rappere – og er den eneste der har vundet MCs Fight Night hele tre gange (i 2005, 2007 og 2009). Pede B udsendte debutalbummet ”Et Barn Af Tiderne” i 2005 og har siden udgivet hele 9 studie albums og 10 EPer. Nu er Pede B klar til sin hidtil største festival-tour, hvor han her på SMUK vil medbringe en stærk opstilling samt en masse gæster på scenen.”

Se kontaktoplysninger