/media/5132/skaermbillede-2019-01-11-kl-101920-copy.png

Phlake

”Sublim flødeseance i den unge nat…” - Soundvenue

Overskrift på en liveanmeldelse af Phlake i Soundvenue – og et meget godt bud på at fange lækkerheden ved duoens koncerter. Mere end 150 millioner streams på de forskellige tjenester. Hitsingler i massevis. Fem DMA-statuetter og udsolgte koncerter i både ind- og udland. Bare noget af historien om duoen Phlake, der på bare få år er blevet et af de helt store navne herhjemme. 

Phlake består af produceren JO:EL (aka Jonathan Elkjær) og sangeren Mads Bo. Selv kalder de deres stil for ”Rhythm&Balls” – med den begrundelse, at de ”mikser lækkerheden fra R&B og hårdheden fra hiphoppens rytmespor.” De stærke sange er kommet i en lind strøm siden det hele for alvor tog fart i foråret 2015, hvor Phlake udsendte deres debutsingle ”So Faded”. Siden har sange som ”Pregnant”, ”Angel Zoo”, ”IKEA Episodes”, ”Chunks” og ”Gazette” været fast inventar på radiostationerne – og Phlake et superstærkt og populært navn på livescenerne.

Debutalbummet ”Slush Hours” kom i sommeren 2016, og allerede i oktober ´17 var Phlake klar med toeren ”Weird Invitations”, der ved udgivelsen gik direkte ind som #1 på listen over de mest solgte albums i Danmark. Også udlandet er ved at få ører og øjne op for den danske duo, der både har spillet festivalgigs i Sverige og Norge og haft udsolgte koncerter i London, Amsterdam og Berlin. Seneste udspil fra Phlake er 2018-singlerne ”The Rascal” og ”Waited All Summer”. Førstnævnte var intet mindre end Årets Største Radiohit i 2018, som et klart bevis på, at hit-instinktet fortsat er totalt intakt hos Phlake.

Se kontaktoplysninger