/media/5712/robbiewilliamsheader.jpg

Robbie Williams

Det er med enorm stolthed, at vi nu kan præsentere Robbie Williams som sidste headliner på Smukfest 2019. Den engelske super-entertainer spiller kun ganske få koncerter her i 2019 – og koncerten i den smukke bøgeskov, bliver årets eneste i Danmark.

Siden han som det yngste medlem af Take That indtog scenerne i 1990, for så at gå solo i 1995, har Robbie Williams igennem snart 30 været på toppen af sit game. Han har igennem sin fantastiske karriere ikke bare leveret et væg-til-væg tæppe af hits, men har også altid været leveringsdygtig i koncerter af den helt sjældne slags.

Robbie Williams har haft ikke mindre end 7 engelske #1 singler – og hele 12 albums, der har indtaget den eftertragtede førsteplads på den engelske hitliste. Han er den mest sælgende solo-kunstner i UK – med seks albums blandt de hundrede mest solgte overhovedet.

Blandt de mange Robbie Williams træffere kan nævnes sange som "Feel", "Angels", "Rock DJ", "Let Me Entertain You", "Freedom", “Millenium”, “She´s The One”, "Old Before I Die", "Kids", "Eternity", " Someting Stupid”, "Radio", "Bodies" og "Candy". Med Robbie Williams på plakaten til Smukfest 2019, er der lagt op til intet mindre end et festfyrværkeri af den ultimative slags.

Se kontaktoplysninger