/media/5791/thesherlocks.jpg

The Sherlocks

“The traditional indie rock band is alive and well, certainly up north, where Manchester’s Courteeners and Stockport’s Blossoms play to football match-sized crowds. The fast-rising Sherlocks seem to be next in line” (The Guardian, UK).

England er heldigvis stadig leveringsdygtige i fyrige unge bands, med sange af den slags der til enhver tid kan tænde et publikum og give den der lytter troen på rockmusikken tilbage. The Sherlocks fra Sheffield er et af de nye skud på stammen – og et band af den klassiske slags, der via massevis af gigs opbygger et stort og trofast publikum, der følger dem hvor end de går. The Sherlocks består af de to brødrepar Kiaran Cook (vokal, guitar) og Brandon Cook (trommer) og Andy Davidson (bas) og Josh Davidson (guitar). De har spillet sammen i årevis og udsendte i 2014 deres første single ”Live For The Moment”. Året efter kom ”Heart Of Gold”, der gav Sherlocks stor opbakning fra BBC – og fulgt op af stærke koncerter på bl.a. Reading og Leeds festivalerne og en tur som support for The Libertines, blev bandet et af dem der blev holdt skarpt øje med. I 2017 kom gennembruddet med singler som ”Will You Be There” og ”Chasing Shadows”, der også var at finde på debutalbummet ”Live For The Moment”, der gik direkte ind som #6 på den engelske albumliste. Fans af engelsk indierock har virkelig noget at glæde sig til når de her kan opleve The Sherlocks danske festivaldebut: ”Here was a people's band at a people's venue. These indie insurgents already have fans that could last a lifetime; this gig won them for ever more”, som Manchester Evening News skrev i en anmeldelse.

 

“Live For The Moment”: https://youtu.be/qY1YrJNyFXw

Se kontaktoplysninger