/media/5792/trtbt.jpg

Thorbjørn Risager & The Black Tornado

”Risager og hans kammerater spiller en rå og svedig form for blues-rock, og Risager selv synger med en pondus og power, der i dén grad fremstår respektindgydende. Musikken er genretro, af internationalt tilsnit og til at koble sig på for høj og lav, tynd og tyk, syd og nord, øst og vest” (Gaffa om ”Change My Game”).

Thorbjørn Risager & The Black Tornado udgav i 2017 deres seneste album ”Change My Game”. Et stærkt og ekstra rockende udspil fra en af landets bedste blues/soul/rockmusikere og hans fyrige band - der hvert år spiller op mod 100 koncerter over hele Europa.

Det er på alle måder et særdeles erfarent hold der nu vender tilbage til bøgeskoven. I alt er det efterhånden blev til ti albums fra Thorbjørn Risager & co. – der sammen med sine trofaste musikere, også har spillet op imod 1000 koncerter i ind- og udland siden starten dengang i 2003.

Thorbjørn Risager selv blev i 2005 fortjent belønnet med titlen ”Årets Danske Bluesnavn” ved Copenhagen Blues Festival, har fået den prestigefyldte tyske "Preis der deutschen Schallplattenkritik” - og er modtager af en dansk DMA, både i 2013 og 2014. Blandt de mange fans af Thorbjørn Risager finder man bl.a. Mr. Blues Brother himself, Dan Aykroyd, der har spillet det nye album i sit populære radioshow "Elwoods Bluesmobile". 

”Take one part Ray Charles, one part Bob Seger, and one part Joe Cocker and you may have the vocal instrument of Denmark's Thorbjørn Risager” (BluesWax, USA).

Se kontaktoplysninger