/media/7290/angaaende-mig-smukfest-2020.jpg

Angående Mig

”Med øjenbrynene presset intenst sammen i hver eneste personligt blottende tone, var Angående Mig rå og ramsaltet” (Politiken, 5 hjerter).

Angående Mig er et nyt stærkt navn på den danske scene med den stærke sanger og sangskriver Laura Lilholt Andersen i front. Bandet vandt KarriereKanonen årgang 2019 og vi glæder os til at se dem tilbage på Smukfest.

Bag navnet Angående Mig finder du en kvinde, et hjerte og en stemme for sin generations antihelte. Med en forkærlighed for det danske sprog og en ekstrem inderlighed i hvert et ord tager den unge nordjyde dig med ind i sit skæve univers, hvor livet bliver vendt og drejet i evig samtale med det ukendte ‘du’. Og intet er for grimt at tale om. I en subsonisk trance af forpunket hip-hop og gademusikantens umiddelbare toner betræder Angående Mig et hidtil ubetrådt terræn på den danske musikscene. Det er lyden af noget nyt.

Se kontaktoplysninger