/media/7333/bikstok-smukfest-2020.jpg

Bikstok

Søndag 9. august

”Små steder, store steder på små scener”. Sådan lyder mottoet når Blæs Bukki, Pharfar og Eaggermann her i 2020 fejrer 15 års jubilæum for deres so far eneste fuldlængde album ”Over stok og sten”.

I starten af årtusindet var Bikstok (dengang med efternavnet Røgsystem) fortrinsvist kendt af de indviede, der dyrkede deres hang til reggae og det, der ligner ved de populære Rub A Dub Sundays på spillestedet Stengade 30 i København. Det blev gevaldigt ændret i 2005, da debutalbummet ”Over stok og sten” blev udsendt med det resultat, at P3 spillede Bikstok i noget nær døgndrift. Sange som ”Cigar”, ”Fabrik”, ”DKs koner” og ”Radio” var uundgåelige fra æteren - og det nærmest væltede med P3 Priser, Steppeulve, Danish Music Awards og Danish DJ Awards til Bikstok, der brød igennem både lydmur og forbehold med et brag af en musikalsk bong. Det var moderne reggae, og det var begyndelsen på en hel masse og en vigtig stafet, som bl.a. Natasja greb og bragte endnu videre ud, da Bikstok i 2006 pludselig indstillede karrieren.

Der skulle gå helt frem til 2015 før Bikstok endelig sendte ny musik på gaden i form af EPen ”Uranium”. Det var 8 nye tracks fra den magiske trio, der her klart viste, at de stadig var præcis så leveringsdygtige i god ny musik, som ved udgivelsen af karrierens (so far) eneste album i 2005. Singler som ”80´eren” og ”Delirium” var nye skarpe hits – og blev sidste år fuldt op med singlen "Gondolagos".

Se kontaktoplysninger