/media/7269/citybois-smukfest-2020.jpg

Citybois

Lørdag 8. august

De sprøjter fortsat hits ud – og store singler fra de sidste par år som ”Det kom som et chok”, ”Natten rammer”, ”Finde tilbage”, ”Sig mig”, ”Dum som mig” og ”Under 18”, har hver især millioner af afspilninger på Spotify, hvor duoens ti største træffere har mere end 50 millioner streams sammenlagt!

Boi´serne – aka Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov – nærmer sig 100.000 følgere på Instagram og har omkring 85.000 på Facebook. Så døgnfluer kan man bestemt ikke kalde Citybois, der til gengæld har vist sig at være nogle af de mest succesfulde deltagere i dansk X-Factor, som de var del af i 2015. Samme år kom førstesinglen ”Purple Light” og siden har der været rimeligt godt gang i karrieren hos Citybois. Som altid kan man forvente fest, fællessang og massiv boisificering…

Se kontaktoplysninger