/media/7207/fish.png

Fish

Torsdag 6. august

Skotske Derek William Dick tager sin fantastiske stemme med, når han rykker ind i 8660 med storladen og søgende rockmusik.

“There’s less theatre and physical drama in his shows these days, but the passion and intensity remain. A great show” (anmeldelse af 2017 London-koncert fra bloggen Getreadytorock.me.uk).

Fish – født som Derek William Dick i 1958 – er en skotsk sanger, sangskriver og skuespiller. Han var forsanger og sangskriver i det progressive rockband Marillion fra 1981 til 1988 og har siden udgivet en lang række albums som solist og har turneret intensivt igennem alle årene. Altid med en storladen og søgende rockmusik – og med sange der tager livtag med de store spørgsmål, bl.a. miljøet der har optaget Fish de sidste mange år. Hans stemme er beskrevet som ”en blanding af Peter Gabriel og Roger Daltrey”, hans tekster kaldet ”poetisk prosa” og i 2009 stemte radiostationen Planet Rock ham ind som nummer 37 i en afstemning om de største stemmer i rockmusikken.

Fish arbejder pt. på et kommende album der får titlen ”Weltschmertz” som er baggrunden for den 2020 turne, der bliver en af hans største i mange år og endelig bringer ham tilbage til bøgeskoven i Skanderborg, hvor han har givet en enkelt mindeværdig koncert så langt tilbage som i 1996.

Se kontaktoplysninger