/media/7284/kwamie-liv.jpg

Kwamie Liv

Onsdag 5. august

Da Kwamie Liv udgav sin debut ep ”Lost In The Girl” tilbage i 2014, gik der ikke længe, før både danske og internationale medier fik øjnene op for den dansk-zambiske sangerinde og sangskriver.

På kort tid har Kwamie fået opbygget en solid fanbase på tværs af Europa, hvor hendes musik har været i rotation på fransk og engelsk radio, mens hun også hypes af både mode-og musikmedier på tværs af landegrænserne.

I 2018 fik mange danskere øjnene op for Kwamie Liv, da hun fortolkede Kim Larsens ”Pianomand” ved den store mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Men det er først efter Kwamies medvirken i dette års udgave af Toppen af Poppen, at hele landet har fået øjnene op for hendes betagende stemme og fascinerende væsen. Kwamie Liv udgav i 2018 albummet ”Lovers That Come and Go” – hvorfra sange som ”New Boo” og ”Blasé” er blevet nye hits for den karismatiske sangerinde, der også vakte stor begejstring med sin fortolkning af Carl Emil Petersens ”København”.

Se kontaktoplysninger