/media/7217/unknown.png

Made in Denmark - en hyldestkoncert til dansk hiphop

Det har længe været en drøm for bookerne på Smukfest at kunne præsentere en dedikeret hyldestkoncert til dansk hiphop – og på Smukfest 2020 bliver det en fuldtonet realitet.

Hele 19 navne fra dansk hiphops glorværdige fortid og strålende nutid optræder på samme scene, hver med et af deres markante hits. Der vil være fælles live-backing i form af tre af scenens bedste musikere, alle kendt fra et utal af sammenhænge: Turkman Souljah, Stunn Gunn og Mogens Palsbøll.

Det hele går ned torsdag den 6. august på Smukfest 2020 – med denne perlerække af solister (i alfabetisk rækkefølge), hvoraf flere ikke har optrådt live i de seneste år, men altså har valgt at dukke op til denne helt unikke koncert:

Artigeardit, Den Gale Pose, Emil Stabil, Johnson, Jokeren, L.O.C., L:Ron:Harald, Marvelous Mosell, Marwan, Odense Assholes, Outlandish, Rockers By Choice, Sivas, Tessa, TopGunn, Ude af Kontrol og UFO Yepha. 

Se kontaktoplysninger