/media/7273/sam-fender-smukfest-2020.jpg

Sam Fender

Torsdag 6. august

I 2018 tog det fart for den unge musiker (født i 1994), da han blev udnævnt som en af BBC’s ”Sound of 2018” og skrev kontrakt med pladeselskabet Polydor Records, hvor han udgav debut-ep’en ”Dead Boys” (2018).

I 2019 vandt Sam Fender Critic’s Choice Award ved Brit Awards, og udgav debutalbummet ”Hypersonic Missiles”, der røg direkte ind som nummer et på hitlisterne i England. Anmelderne i den internationale musikpresse har dårligt kunne få armene ned over Fenders første fuldlængde-udspil, og har strøet om sig med stjerner. The Independent lagde 4 ud af 5 og skrev om “[an] astonishing debut… the early indications of somebody who could be the voice of a generation.” Hæderkronede NME var enige og gav ligeledes 4 stjerner og skrev om et album, hvor Sam Fender “excels at documenting small-town frustration… there are no easy answers here, but Sam Fender’s asking the right questions.” Også de danske medier er glade for Sam Fender. P3 har spillet singlerne ”Hypersonic Missiles” og ”Call Me Lover” – og i Gaffas albumanmeldelse hed det bl.a.: ”På debutpladen kradser Sam Fender i det øverste lag af samfundslakken og efterlader ingen tvivl om, at der gemmer sig meget mere under overfladen.”

Se kontaktoplysninger