/media/7282/slipknot-smukfest-2020.jpg

Slipknot

"With their latest studio album, Slipknot has released one of the strongest albums of their career," skrev Consequence of Sound om ”We Are Not Your Kind”, det sjette studiealbum fra Slipknot.

Det er med stor stolthed, at vi på Smukfest nu kan præsentere et af rockmusikkens største internationale navne på årets festival. Slipknot fra Des Moines, IA, sendte debutalbummet på gaden i 1999 og etablerede sig hurtigt som det mest gådefulde, provokerende og aggressive kollektiv i moderne musik. Debutalbummet – der bare hedder ”Slipknot” – er en moderne klassiker og blev af Metal Hammer Magazine hædret som ”Best Debut of

the Last 25 Years.” Albummet opnåede dobbelt-platin i USA og mange af gruppens efterfølgende udgivelser, har opnået platin både i hjemlandet og ude i verden. Til dato har Slipknot været nomineret til 10 Grammy Awards (de vandt i 2006 for ”Before I Forget”) og har undervejs modtaget 13 platin- og 44 guldplader rundt omkring i verden. Deres samlede pladesalg har rundet 30 millioner og dertil kan lægges mere end 2,5 milliarder! YouTube-visninger af deres videoer. Bandets forrige studiealbum, “.5: The Gray Chapter” (2014) debuterede i Top 5 på den officielle album hitliste i 19 lande verden over, bl.a. USA (#1), UK (#2), Japan (#1), Australien (#1), Rusland (#1) og Tyskland (#2).

Slipknot har en af de mest dedikerede og urokkelige fanbaser i rockmusikken – og med deres heftige, spektakulære og visuelt helt unikke koncerter, er den maskeklædte ni-mandshær ved navn Slipknot, også regnet som et af verdens bedste livebands.

Se kontaktoplysninger