/media/7771/gilli.png

Gilli

Spille TBA

Nok var 2020 et svært år for mange, men for rapperen Gilli har året været et helt afgørende skridt fremad i hans karriere. Sammen med Branco vandt han til Danish Music Awards i november prisen for bedste album. Albummet 'EURO CONNECTION' har påvirket, at Gilli i særlig grad har skilt sig ud på den danske streaming-scene i 2020. Spotify skrev i deres danske årsberetning sådan her: 

Særligt Gilli har sat sig tungt i den musikalske tronstol som den mest streamede artist i Danmark, hvor han med et bagkatalog der byder på hits som 'Vai Amor' og 'Tidligt op' kan bryste sig af titlen som kongen af dansk hiphop på Spotify." Det er derfor heller ingen overraskelse, at EURO CONNECTION er det 2020s mest streamede album i Danmark. 

Gillis album fra 2019 "Kiki” var en af de største succeser overhovedet i det år med flere gange platin og hele 8 uger som #1 på salgslisten. Nye træffere som ”Culo” (Feat. Branco) og ”Ingenting at sige” (feat. Node) lagde sig til den efterhånden lange liste af Hits fra Gilli, der på alle måder er en af de seneste års største danske artister.

I 2018 blev det til hits-galore fra Gilli med sange som ”Kolde nætter”, ”Mama” og ”Su Casa” (begge sammen med Kesi), ”Mi Lulu”, ”Oui” (med Sivas og Node), ”Frero”, ”Mon P´tit Loup” og ”Tranquillo” (med Branco). Tilsammen spillet titusindvis af gange på dansk radio, streamet mere end 100 millioner af gange på Spotify og med videoerne afspillet så meget på YouTube, at nogen nærmest må køre Gilli i døgndrift derhjemme. 

Her kan du varme op til sommer med hittet 'La DANZA' fra Gilli og Brancos nye album.

Se kontaktoplysninger