/media/7769/kesi.png

Kesi

Spilledag TBA

Oliver Kesi Chambuso har siden hans debut på den danske musikscene i 2011 taget Danmark med storm, og det ser ud til, at det kun går én vej - op! 

Over de seneste par år har Kesi sammen med produceren Hennedub og andre danske musikere skabt en genkendelig lyd med hits som 'Følelsen', 'God dag', 'Kom Over', 'Mamacita' og 'Su Casa'. Senest udgav han sammen med Icekiids fælles EP'en ’72 timer’, der blev lavet i et sommerhus på ja, 72 timer. Kesis mange hits er tilsammen streamet mere end 70 mio. gange på Spotify og svært flittigt afspillet på dansk radio. I 2019 blev han hædret for sit arbejde med hele to priser til Danish Music Awards som Årets Urban Artist og Årets Solist.

I 2020 kom albummet ”BO4L”, der præsenterede os for kæmpe hits som ’Blå himmel’ med Hans Phillip og ’Tilbage’ featuring hans makker fra gamle dage, Gilli. Også live hører Kesi til de storpopulære danske navne og hans koncerter er kendt for at være massive energiudladninger med stærkt samspil mellem scene og publikum. Eller som Gaffa skrev i en liveanmeldelse: ”Takket være et veloplagt publikum og en tilsvarende overskudsagtig ung hertug af dansk rap blev det til en stærkt underholdende live-oplevelse…”.

Kesi hører til innovatorerne i moderne dansk hip hop, hvor han sammen med venner og kollegaer som Gilli og Benny Jamz, var med til at starte den nye bølge tilbage i 2011. Kesi udgav i 2012 sit første album ”Bomber over centrum”, i 2013 kom ”Ung hertug” og i 2015 ”Barn af byen”. 

Bliv i rigtig godt humør her med Kesis hit 'Tilbage' ft. Hennedub.

Se kontaktoplysninger