/media/7745/limp-bizkit.png

Limp Bizkit

Fredag d. 6. august

Med den selvudnævnte ’freak’ Fred Durst i spidsen, har metal/hiphop fusionsbandet Limp Bizkit siden 1994 huseret på scenerne verden over. De blev dannet i Jacksonville, Florida, hvor Fred D efter sigende var tatovør for det succesfulde nu-metal band KoRn. Og det skulle vise sig at blive et ganske smart bekendtskab – da Fred først havde afleveret Limp Bizkits første demo til KoRn-bassisten Fiedly, var der kort vej til den første store turné som opvarmning for heavygiganterne House of Pain og Deftones.

Limp Bizkits første kommercielle gennembrud skete i 1997 med debutalbummet ’Three Dollar Bill Y’all $’, der solgte over 1,5 millioner eksemplarer og var med til at skabe en helt ny generation af rockfans gennem MTV. De fulgte hurtigt op i 1999 med albummet ’Significant Other’, der blev lavet i samarbejde med DJ Premier og med gæstevokal fra Method Man, hvilket cementerede bandets hiphop-baggrund. Albummet gik nummer 1 på den amerikanske hitliste og var på det tidspunkt et af de førende alternative acts i USA.

I Europa fulgte bandets succes trop med udgivelsen af singlen ’Rollin’, der bl.a. toppede de britiske single hitlister i to uger i 2001, hvorefter bandet tredje og fjerde albums, ’Chocolate fish and the Hot Dog Flavored Water’ og ’Results May Vary’ fastslog bandets status som et af de bedst sælgende alternative bands i verden.

I dag skriver bandet stadig på ottende år deres kommende plade, ’Stampede of the Disco Elephants’. Der siges ikke noget om, hvornår pladen lander. Men mens fans af bandet verden over stadig venter spændt, kan man jo roligt tage et dyk ned i deres bagkatalog, der med de fem mest afspillede sange i sig selv har over 1 milliard (ja 1.000.0000.000) streams på Spotify alene. Mon ikke de kan få bøgeskoven til at rocke med, når klassikere som ’Behind Blue Eyes’, ’Break Stuff’ eller den legendariske ’Rollin’ bliver blæst op på max på PA-anlægget til sommer..?

Se kontaktoplysninger