/media/3825/mezzoforte.png

Mezzoforte

De har intet mindre end 14 albums bag sig det islandske jazzrockfunkband, Mezzoforte.

Musikere som Eythor Gunnarsson (keyboards), Fridrik Karlsson (guitar), Johann Asmundsson (bas) og Gulli Briem (trommer) får måske ikke umiddelbart nogen stor klokke til at ringe hos de fleste. Men de fire er nu på fyrretyvende år kernen i én af Islands største musikalske eksportsuccesser: jazzrockfunkbandet Mezzoforte.

De fire var alle i deres midt 20'ere, da de dannede bandet i hjembyen Reykjavik tilbage i 1977. Debutalbummet "Mezzoforte" kom i 1979, men det var først med deres fjerde album "Surprise Surprise" (1982), at Mezzoforte ramte både hitlister og dansegulve. Ovenikøbet med noget så sjældent som et instrumentalnummer! Det hed "Garden Party" og lagde grunden til det heftige virke som flittigt turnerende musikere med hele verden som arbejdsplads, der siden har været virkelighed for Mezzoforte. De har gennem årene arbejdet med de største navne indenfor jazz og funk, enten i Mezzoforte-sammenhæng eller som studiemusikere og producere. Det er i alt blevet til 14 albums, med "Live In Reykjavik" (2007), "Volcanic" (2010) og "Islands" (2012) som de seneste. 

Se kontaktoplysninger