/media/4169/header-til-billetsnyd.png

Fælles front mod billethajer

I dag er Smukfest sammen med over 100 andre danske spillesteder, festivaler, samt sports- og koncertarrangører gået sammen med Forbrugerrådet Tænk for at stoppe billethajernes ulovlige salg af billetter til overpriser.

Af: Michael Vahl
10. april 2018

Måske har I hørt om dem, udenlandske og uofficielle billetbørser som Viagogo eller Stubhub, der sælger billetter til overpris. Hos Smukfest kender vi i hvert fald udmærket til dem, vi har både politianmeldt dem og flere andre for at sælge billetter til overpris, og i nogle tilfælde endda ugyldige eller falske billetter. Desværre er det udenlandske firmaer, der ikke ligger inden for dansk lovgivning. Men nu har en lang række aktører i den danske musikbranche sammen med Forbrugerrådet Tænk fået nok. De relevante ministre er kontaktet med et krav om politisk handling, så billethajernes ulovlige salg kan stoppes.

Tænk har i samarbejde med Smukfest og de øvrige arrangører desuden skrevet en række artikler, der guider dig til, hvordan du undgår at betale overpris for billetter, hvad du skal gøre hvis du bliver snydt, hvordan du spotter falske billetter, og hvad du skal gøre, hvis du fortryder købet af din festivalbillet.

Gruppen bag brevet består af: Smukfest, Forbrugerrådet Tænk,  Billetlugen A/S, Copenhell, Dansk Live (interesseorganisation for over 100 festivaler og spillesteder), F.C. København, Haven Festival, Heartland, Live Event Aarhus, Live Nation Danmark, NorthSide, Roskilde Festival, Ticketmaster Danmark, Tinderbox.

 

Se kontaktoplysninger