/media/4168/opstil2016-andersboll-7467.png
Foto: Anders Boll

Husk at søge Smukfondens midler inden 15. maj!

Kender du til et godt projekt, der er med til at hjælpe ensomme eller udsatte unge? Så kan det måske få støtte fra Smukfonden.

Af: Michael Vahl
9. april 2018

Hvert år går 20% af overskuddet fra Smukfest direkte til Smukfonden. Den støtter gode sociale projekter i hele landet, som hjælper udsatte og ensomme unge.
Det kræver hverken store budgetter eller lange flotte projektbeskrivelser at søge penge fra fonden - blot en idé,  og en lyst til at hjælpe andre på vej.

Du kan læse de vejledende principper for de projekter, Smukfonden støtter lige nedenunder. Det hele er egentlig meget lige til - men læs dem da gerne lige igennem alligevel, før du søger.

Smukfonden har åbent for ansøgninger hele året. Næste ansøgningsfrist er d. 15. maj – med uddeling i august.

Du kan ansøge om støtte lige her.

Vejledende principper for de projekter vi støtter: 

- Vi arbejder for at afhjælpe udsathed og ensomhed 
- Vi støtter kun initiativer i Danmark
- Ansøgningen skal ske gennem vores ansøgningsformular her.
- Den vedhæftede ansøgning må maks. fylde to A4-sider. Den ene side skal rumme jeres budget i hovedpunkter.
- Du modtager kun svar på din ansøgning, hvis dit projekt bliver tildelt støtte
- Projektbeskrivelsen skal indeholde alle vigtige oplysninger om projektet
- Vi tildeler kun støtte til igangværende og konkrete projekter/initiativer, der har opnået resultater. 
- Vi tildeler ikke støtte til enkeltpersoner. 
- Vi tildeler fortrinsvist støtte til  projekter rettet mod unge
- Ansøgningen skal indstilles af en af de 13.000 frivillige medhjælpere i Skanderborg Festivalklub. Du skal altså bare have fat i en, der har arbejdet frivilligt på Smukfest. Det behøver ikke være dem, der ansøger, men du skal stadig bruge navn, medlemsnummer, telefonnummer og mailadresse på et medlem af foreningen. 

 

Se kontaktoplysninger