/media/3745/skra-lermed_header.png

Billetoverførsel til 2021

Heldigvis kan du gemme din billet og/eller boform til festivalen i 2021! Og vi glæder os til at se DIG til en kæmpe, smuk revanche!

Af: Randi Rehmeier
23. april 2020

Nu er det ikke for at strø salt i såret, men: Smukfest 2020 tegnede til at blive en FREMRAGENDE årgang af oplevelsesvirvar i Bøgeskoven. Det er mildt sagt ærgerligt, at vi ikke får mulighed for at dele det hele med jer i dagene 2.-9. august i år. Vi kan fornemme, at vores gæster også havde glædet sig – men at I er go'e til at kanalisere forventningerne fremad, ind i 2021. Det er et dejligt lyspunkt for Walther og co. i Skanderborg.

Alle med billet eller boform til Smukfest 2020 kan som tidligere fortalt overføre den til festivalen i 2021. Det er en stærk støtte til festivalen, som vi har brug for. Det er dog også muligt at få sine penge igen. Smukshop.dk er netop nu til at blive gearet til den nye situation, og vi kan åbne for funktionerne den 18. maj.

Her finder du svar på de spørgsmål, vi får mest i øjeblikket - opdateres løbende.

Se kontaktoplysninger