/media/7127/billetsalg-2020.png
Foto: Theis Poulsen

Billetsalg til #SMUK20!

Sommeren starter d. 3. december – sådan helt ægte. Denne dag starter vi nemlig partoutbilletsalget til intet mindre end 8 dages frihed og antidagligdag i bøgeskoven. Det hele løber af stablen fra klokken 10 på smukshop.dk.

Af: Michael Vahl
14. november 2019

Så ja, ven af skoven - du kan godt begynde at glæde dig. Husk at der er masser af info at hente om billetsalget her. Vi har dog også lige samlet et par hurtige overskrifter og datoer til dig herunder:

1. Tjek at prisen stemmer, og at du ikke betaler overpris – partoutbillet til Smukfest 2020 koster 2695,-
2. Køb/overdrag kun armbånd og boformer til Smukfest via Smukshop.dk - det er eneste officielle salgskanal
3. Hvis du er i tvivl, så ring til os: 8793 4444 eller skriv til info@smukfest.dk

Vær også opmærksom på, at firmaer med CVR-nummer kan modtage falske tilbud om billetter til Smukfest. Er du i tvivl om dit køb er fup eller fest, så kontakt os inden du handler.

Husk din indre narrøvs-alarm
Får du ikke fingrene i en billet og vil købe den gennem en anden person, så insistér på at få den overdraget sikkert gennem Smukshoppen – det er den eneste måde, du kan sikre gyldigheden af din billet. 

Ratebetaling
December kan godt være dyr! Derfor kan du vælge at betale billetter og boformer i rater. Læs mere om det her.

Vigtige datoer til Smuk-kalenderen

  • 3/12: Partout
  • 4/2: Endags
  • 3/3: Boformer
  • 2.-9/8: A-N-T-I-D-A-G-L-I-G-D-A-G-E!
Se kontaktoplysninger