/media/7833/david-guetta.png

David Guetta på Smukfest 2021

Den verdenskendte DJ David Guetta kommer endnu engang til Smukfest, der uden tvivl har et gigantisk brag af en koncert i vente!

Af: Amanda Blak Jagd
1. april 2021

David Guetta har efterhånden været i branchen i to årtier, og har for alvor domineret sit felt siden han med albummet 'One Love' fra 2009, der blandt andet indeholdt megahittene 'Memories' med Kid Cudi, 'Sexy Bitch' med Akon og 'When love takes over' med Kelly Rowland, strøg direkte ind på hitlisternes førstepladser. Siden da er det kun gået op for franskmanden, der i 2019 for anden gang blev kronet som 'The World's No.1 DJ' i onlinemagasinet 'DJ Mag's annual Top 100 DJs poll'. Og med over 10 billioner streams, 50 millioner solgte albums, to Grammys og et utal af platin og guldcertificeringer giver det rigtig god mening 🏆

David Guetta besøgte Smukfest for første gang tilbage i 2012, hvor han indtog skoven foran et ekstatisk publikum. Berlingske beskrev skrev koncerten: "Flere gange under nummeret (red. Titanium) overdøvede publikums sang de ellers ret høje toner fra mixerpulten. Og et sandt hav af arme gjorde publikum til en levende organisme i en sand rus af en fest. Sikke en start. Begyndelsen tog ikke kun de fremmødte med storm, men også David Guetta, der stod bag en flere meter høj DJ-pult omringet af lys fra storskærme, konfettikanoner og tårnhøje flammer, virkede oprigtigt benovet over det store fremmøde og den flotte, nærmest hysteriske, velkomst." 

Han understregede dengang overfor publikum, at han var ked af, at han ikke havde spillet i Skanderborg noget før, og nu kommer han heldigvis tilbage for at give Smukfest endnu en fantastisk oplevelse. Det hele sker onsdag den 4. august, og du kan stadig sikre dig din endagsbillet på shoppen ⚡️

Offentliggørelsen af David Guetta kommer efter sidste uge, hvor vi desværre måtte sige på gensyn til Lionel Richie og Herbie Hancock, der blev nødt til at aflyse deres tours på grund af Corona. Men sådan er denne tid, og heldigvis går det mere frem end tilbage! Mikkel Xavier, der er booker på Smukfest, siger sådan om det: ”Vi oplever mange artister, der ser gode muligheder i sommeren 2021, og det giver os en stærk tro på at kunne præsentere et program med lige så stor variation, som vores gæster forventer." 

Se kontaktoplysninger