/media/7110/malurt-pressefoto-2020-i-farver.png

Første danske navn på plakaten: MALURT!

Det er ikke mindst som energisk liveact, MALURT er gået over i dansk rockhistorie - og i dag kan vi stolt offentliggøre dem på Smukfest 2020 som den første danske festival.

Af: Michael Vahl
25. september 2019

Det er udelukkende som koncertnavn, bandet vender tilbage i 2020 - 40 år efter albumdebuten med Kold Krig i 1980. MALURTs performance bliver klassisk rock med et punket touch og helt og aldeles uden backtracks og anden fikumdik. Råt og uforfalsket, præcis som dengang i de tidlige 80’ere, hvor MALURT i manges øjne var den ægte vare. Heldigvis er det lykkedes vores bookere at få Malurt en tur omkring Skanderborg næste sommer - og vi glæder os over at kunne præsentere dem som del programmet for Smukfest 2020.

Og, ej at forglemme: Selvom de gode herrer fra Malurt er det første navn, vi er ude og præsentere, har vi jo også stadig en koncert med den skotske godte Lewis Capaldi til gode på 2020-festivalen, da han måtte rykke sin koncert i foråret.  

Se kontaktoplysninger