/media/8207/img_3287.jpg

Hugo Helmig efter 2,5 års pause: Et instant ja til Skanderborg!

Vi fangede Hugo Helmig lidt før show - læs hele interviewet med sangeren, der efterhånden har samlet mange minder sammen fra Skanderborg.

Af: Katrine Brix
7. august 2021

Den gode Hugo Helmig er at finde på Småfestens lørdagsprogram. Dansevenlige pophits incoming, juhu 😍

Vi kommer ikke udenom, at det er en meget våd skovfest, der er kørende, da Hugo og bandet triller ind på Skovlunden. Alligevel er det en storsmilende og tydeligt forventningsfyldt "Please Don't Lie"-sanger vi fanger backstage en time inden show til en hurtig snak. 

Hvordan er det at være her i Skanderborg?

- Det er dejligt at være tilbage, jeg glæder mig! Nu skal vi bare ud og holde en fest, og forhåbentligt skal det ikke regne alt for meget.

Hvordan har I forberedt jer på den her koncert?

- Vi har faktisk haft en pause på 2,5 år inden de her sommerkoncerter, så vi har været en masse i øveren og forberedt en masse nye sange, som vi ikke har spillet live nogensinde før. Så tid i øveren og så bare give den gas og så afsted!

Har du nogle særligt gode minder fra dine Smukfest-besøg?

- Jeg har jo været her, siden jeg var helt lille med min far, så der er mange gode minder her fra. Jeg har oplevet rigtig mange gode koncerter, især Prince-koncerten for et godt stykke tid siden, var en stor oplevelse!

- Jeg har været her i mange år, så jeg holder meget af festivalen. Jeg er jo født i Aarhus, så det er tæt på hjemmebane.

Hvad er reaktionen, når der tikker et tilbud ind om at spille på Smukfest? Er det et nemt “ja”?

- JA! Til at spille? Det er et instant ja!

Nu kommer du jo rundt på mange festivaler. Hvad gør Smukfest speciel for dig?

- Smukfest har virkelig altid et lækkert backstage-område, hvor der tydeligvis er tænkt over rammerne. Det er bare rart at være her, man føler sig meget velkommen. Og så selvfølgelig det, at jeg har været her i så mange år og oplevet fede koncerter med de gamle. 

Er der noget, du gerne vil se, mens du er her i skoven?

- Jeg var herude i sidste uge og se min svoger, Lord Siva, spille, og det var super fedt! I aften tror jeg, jeg skal hjem og indhente noget søvn.

Se kontaktoplysninger