/media/5788/christopher.jpg

Mere musik til Bøgeskoven!

Christopher, The Sherlocks, K-phax og flere andre nye navne står klar til at spille på Smukfest til sommer

24. april 2019

Vi havde lidt problemer med at få kalenderpuslespillet til at gå op – men nu er det sikkert og vist: Christopher spiller Smukfest og gør det lørdag!

Og han er ikke den eneste. Yderligere ni navne meldes klar til skovfesten, og vi er glade for at kunne præsentere: rockbandet The Sherlocks fra England, det psykedeliske voodoo-folk ensemble MY BABY (fra Holland og New Zealand), Mads & Monopolet live Sherwood, bluesmesteren Thorbjørn Risager, Nikoline (kvinden bag sange som ”Sut min klit”), K-phax med sit skud på international Hip Hop, Citybois med hits på stribe, Ligefrem Lykkelig med stærk dansk poprock og Michael Carøe i spidsen for GasOrleans (yes, det handler om Gasolin tilsat et godt skud New Orleans-vibes).

Men vi er faktisk ikke helt færdige endnu, og bliver det først i midten af maj, hvor den endelige plakat med scener og tidspunkter ligger klar 🔥

Se kontaktoplysninger