/media/7309/stemning_torbenthorhauge_9.jpg
Foto: Torben Thorhauge

Slipknot og Kraftwerk 3D til Smukfest

I alt 45 navne kommer på plakaten i dag – dagen før endagsbilletterne slippes på Smukshop.dk.

3. februar 2020

Med ni-mands rockhæren Slipknot og de elektroniske legender i Kraftwerk 3D i spidsen, er vi nu klar med yderligere 45 navne til årets program!

Der mangler stadig både enkelte internationale headliners, danske topnavne og navne på vej frem – men omkring 75% procent af musikprogrammet på de fire scener i skoven er nu præsenteret. Fuldt program for Udsigten og Live Camp følger traditionen tro i forsommeren.  

Udover de allerede nævnte er vi bl.a. også klar med den engelske rockrebel Sam Fender og blues- og soulmesteren Sugaray Rayford med band (fra USA). Den danske scene er vidt repræsenteret med store navne som Dizzy Miss Lizzy, L.O.C., Saveus, Lord Siva, MORTEN, Benjamin Hav, Burhan G, Kato, Johnny Madsen Band og Alphabeat. Derudover er vi vanen tro klar med masser af nye navne på vej frem som bl.a. Kwamie Liv, Maria & Bea, Undertekst, Høker, Patina, Angående Mig, Jung og Bersærk.

Se alle de navne, der so far er offentliggjorte her på smukfest.dk – hvor du også kan se hvilke dage de enkelte spiller!

Se kontaktoplysninger