/media/2485/hth.jpg

De bedste fester er i Køkkenet

Vi gentager tidligere års succes med Køkkenfest i skoven! Slå dig ned og tap fadøl af vandhanen, eller reservér plads til en kort gourmetworkshop.

Af: Randi Rehmeier
16. juli 2022

Smukfests restaurantsamarbejde med HTH og MIB – Martin Ib er indrettet som ét stort køkken. Besøg den som almindelig restaurant, eller deltag i vores gourmetworkshop.

Vejledt af MIBs dygtige personale står du for madlavningen. Du behøver ikke være super raffineret med sans for finere gastronomi for at være med. Du skal bare kunne lide at hygge om dine venner og måske lære lidt nye køkken skillz. "Køkkenet" ligger mellem Teltet og De Omvendte Træer.

Med i billetten er reservation af en flot HTH-køkkenø, hvor der i midten er monteret en vandhane. Sådan en vandhane, der ellers kun findes i drømme... ud kommer ikke vand, men fadøl! I kan bippe øl ud af hanen og betale med jeres armbånd. 

Du får selskab af et kendt ansigt i køkkenet. En person, som også er glad for mad. I 2022 kan du hygge dig med følgende hold:

  • Rasmus Hammerich, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2006 og har siden da spiller på mange af landets scener, laver film og TV, samt lagt stemmer til hundredevis af tegnefilm og reklamer. Han har medvirket i film som ÆKTE VARE, EN FRYGTELIG KVINDE og FØR FROSTEN. Senest har han spillet med i TV2 serien OVERLEVERNE og Netflix serien NISSER. Han var i år nomineret til en Oscar for kortfilmen ON MY MIND.

  • Barbara Topsøe Rothenborg startede sin karriere som 7-årig i tv-serien NANA. Efter flere roller og som vært på ungdomsprogrammet Puls, flyttede hun til Los Angeles for at blive filminstruktør. 11 år senere flyttede hun tilbage til Danmark og har nu instrueret adskillige spillefilm og tv-serier, så som Madklubben, Hvide Sande og den kommende Netflix thriller “Kærlighed for Voksne”.

  • Katinka Lærke Petersen er uddannet fra den danske scenekunstskole i Odense og blev færdig sommeren 2018. Hun debuterede som den hjemløse Ginger i DR-dramaserien “Når Støvet Har Lagt Sig” samme år. Hun har siden spillet med i flere forskellige film og tv-serier, bl.a. "Far" på DR3, "Overleverne" på TV2 og senest Barbara Rothenborgs nye spillefilm, “Bytte Bytte Baby”, der får premiere i starten af 2023.

  • Søren Balle er en prisbelønnet dansk filminstruktør. Han debuterede med den anmelderroste spillefilm KLUMPFISKEN, et Nordjysk egnsportræt, hvor han også selv er født og opvokset. Han står bag nogle af de store danske tv-succeser i nyere tid, bl.a. HERRENS VEJE, FRED TIL LANDS, BEDRAG og har senest skrevet og instrueret DET FORSVUNDNE RAVKAMMER til DR og instrueret TV2-serien DAG & NAT. 

Reservér plads til Køkkenfest på Smukshop.dk >

Se kontaktoplysninger